Rejsebetingelser
Rejsebetingelser for Hafnia Rejser A/S
Tilmelding
Rejserne kan bestilles hos Hafnia Rejser. Tilmelding kan ske ved personlig henvendelse, pr. telefon, telefax, e-mail eller pr. brev. For at tilmeldingen er bindende skal depositum indbetales senest 8 dage efter at bestillingen er foretaget.
Depositum
Kr. 500,- pr. person + evt. afbestillingsforsikring. Når depositum er betalt, er aftalen om køb af rejsen bindende, og ved indbetalingen bekræfter kunden at have læst programmet for rejsen og at have godkendt de for rejsen gældende vilkår.
Restbeløb
Dette skal uden påkrav indbetales senest 31 dage før afrejsedato.
Inkluderet i rejsens pris
Prisen og evt. tillæg er anført under omtalen af de enkelte rejser, og er baseret på at to personer deler et dobbeltværelse.
Rabatter
Børnerabat er baseret på opredning i forældrenes værelse, og gives ved 2 betalende voksne.
Faktura afgift
Ved udstedelse af rejsebevis opkræves faktura afgift p.t. kr. 25,-.
Pladser i bussen
Ved tilmelding får De tildelt et pladsnummer i bussen. Hafnia Rejser kan i enkelte tilfælde sætte en anden bus type ind, og De vil få en billet med nyt pladsnummer.Vi kører med røgfrie busser.
Bagage
Der må medbringes max. 20 kg bagage pr. person bestående af 1 kuffert/sportstaske, 1 støvletaske samt et par ski/snowboard. Hafnia Rejser er ikke ansvarlig for tyveri eller beskadigelse af effekter under opbevaringen eller transporten.
Afbestilling på grund af sygdom
Ved bestilling af rejsen kan De tegne en Europæiske sygeafbestillingsforsikring hos Hafnia Rejser. Når denne forsikring er tegnet kan de aflyse på grund af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der rammer rejsedeltageren selv, hans/hendes samleder, forældre, bedsteforældre, børnebørn eller børn, og få det indbetalte beløb tilbage med undtagelse af forsikringsbeløbet. Forudsætningen er at Hafnia Rejser inden 8 dage modtager lægeerklæring/dødsattest. Vi anbefaler at der tegnes afbestillingsforsikring.
Afbestilling af andre grunde
Ved afbestilling af anden årsag end lægedokumenteret sygdom samt ved afbestilling, hvor der ikke er tegnet sygeafbestillingsforsikring gælder nedenstående afbestillingsregler og gebyrer:
Fra bestilling og indtil 31 dage før afrejse: 10% af rejsens pris. Fra 30 dage og indtil 8 dage før afrejse: 50% af rejsens pris. Fra 7 dage og indtil afrejse: Hele rejsens pris et tabt.
Udeblivelse, manglende pas etc.
Udeblivelse ved afrejse, manglende rejsedokumenter kan betyde, at hele det indbetalte beløb er tabt.
Aflysning fra Hafnia Rejsers side
For at gennemføre rejserne som planlagt, skal der i reglen minimum være 30 deltagere. Hvis en aflysning er nødvendig, får deltagerne besked 14 dage før afrejse, og alle indbetalte beløb tilbagebetales.
Sygesikringsbevis
Det forudsættes, at alle rejsedeltagere er i besiddelse af Det Gule Sygesikringsbevis. Vær opmærksom på at gratis hjemtransport er bortfaldet på Det Gule Sygesikringsbevis. Vi anbefaler at man altid tegner en rejseforsikring.Ved rejser til Østrig medbringes tillige Det Blå EU-sygesikringskort.
Reklamationer
Klager skal fremsættes omgående til rejselederen og evt. skriftligt til Hafnia Rejser med anførsel af rejsebevisnummer senest 1 uge efter hjemkomsten.
Garantifond - Din sikkerhed
Hafnia Rejser er medlem af Rejsegarantifonden og Danmarks Rejsebureau Forening.
Forbehold
Ret til ændringer i rejseruter, udflugtsprogram, datoer, priser o.s.v. forbeholdes, hvis dette af tvingende grunde skulle være nødvendigt. Vi tager forbehold for trykfejl.