Skip to content.

Skirejser og busrejser

Sections
You are here: Home » Busrejser » Skagen og Læsø

Skagen og Læsø - Danmark

Skagen og Læsø
En dejlig tur til Nordjylland hvor vi bor på Hotel Jutlandia, og med udflugter til Skagen og Læsø.

Rejsetype: Bus
Antal dage: 4 dage
Hotel: Hotel Jutlandia

Rejsebeskrivelse:

1. dag:
Opsamling på Sjælland, og så via Storebæltsbroen til Fyn og Jylland. Op gennem Jylland til en god frokost på Hvidsten kro. Derefter langs Mariager Fjord – gennem Rold Skov til Ålborg, og snart er vi fremme i Frederikshavn, og ved vores hotel for de næste 3 nætter, Hotel Jutlandia som ligger tæt på centrum. Hotellet er 4-stjernet, har restaurant, bar og alle værelser er med telefon, TV, buksepresse, hårtørrer samt toilet og badekar. Aftenbuffet på hotellet.

2. dag:
Morgenbuffet på hotellet. I dag går turen nordpå til Gl. Skagen og Skagen. Vi tager en tur ud til Grenen med Sandormen, til Danmarks nordligste punkt, hvor Skagerak og Kattegat mødes. Derefter tid på egen hånd, til at se nærmere på Skagen - med den store fiskerihavn, de smalle stræder, de skønne ejendomme, de kendte museer for de berømte kunstnere m.m. På vej tilbage til hotellet besøger vi Råbjerg Mile – Danmarks største vandreklit. Aftenbuffet på hotellet.

3. dag:
Morgenbuffet på hotellet. Og så går turen til færgehavnen, hvorfra vi sejler til Læsø. Læsø er en fantastisk ø – 2/3 af øen er uopdyrket, norddelen har store lyng- og skovarealer, syddelen har det åbne landskab. Se de gamle huse med tangtage, Læsø saltsyderi og de mange andre spændende ting. Guidet rundtur inkl. frokost. Derefter retur til Frederikshavn. Aftenbuffet på hotellet.

4. dag:
Morgenbuffet på hotellet. Derefter begynder vi hjemturen. Turen går via Ålborg og Silkeborg til Himmelbjerget, hvor vi gør ophold. Derefter til Ry og til en god frokost på Ry Parkhotel. Turen derfra går via Horsens, Vejle og Lillebælt til Fyn, over Storebælt og tilbage til Sjælland.

Hjemkomst kl. 17:30-18:30

Skagen og Læsø
Priser og afgange
Afrejsedatoer Pr. person  
Inkluderet i prisen
  • 3 x overnatning i dobbeltværelse
    3 x morgenmad
    3 x aftenbuffet
    Frokost på Hvidsten kro
    Udflugt til Skagen med Sandormen
    Heldagstur til Læsø inkl. frokost
    Besøg på Himmelbjerget
    Frokost på Ry Parkhotel
    4-stjernet bus
    Rejseleder
Tillæg og rabatter
  • Tillæg for enevælse: kr. 685,-
  • Forsikring:
    Afbestillingsforsikring: kr. 186,-
Romfax Webdesign