Skip to content.

Skirejser, busrejser og busture

Sections
Du er her: Forside » Busrejser » Julerejse til Prag
Vitus Rejser
Vitus Rejser - bestil rejsen og Vitus Rejsers katalog hos Hafnia Rejser

Hafnia Rejser er agent for Vitus Rejser - bestil rejsen og Vitus Rejses katalog hos os.

Se et udvalg af de Vitus rejser, der køres med en bus fra Hafnia Rejser

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyhedsbrevet - og modtag Nyheder og tilbud fra Hafnia Rejser

 

Julerejse til Prag

Julerejse til Prag
Hold en stemningsfuld jul i altid populære Prag, hvor vi bor godt på 4-stjernet hotel. Prag er helt eventyrlig ved juletid og indbegrebet af romantik! Den tjekkiske hovedstad er smukt pyntet, og julemarkederne, der er åbne hele julen, kan få den helt rigtige julestemning frem i de fleste. Rådhuspladsen stråler, og julelysene skaber en eventyrlig stemning på en af Europas smukkeste pladser. Nyd atmosfæren i de smalle gader og på de traditionelle julemarkeder i centrum. Man mærker Europas historie, når man opholder sig i Prag. På en byrundtur skal vi naturligvis se Prags største attraktioner kombineret med de mere ukendte kringelkroge af byen. De charmerende gamle ølkældre og fristende fortovscaféer med rimelige priser gør desuden Prag til et vidunderlig by at fordrive tiden i, og der er såklart sat god tid af til at nyde skønne Prag på egen hånd. Juleaften fejrer vi i hyggelige rammer på hotellet, der serverer julemiddag med både dansk og tjekkisk islæt - vi skal naturligvis have and og måske synge en julesang eller to. Du har også mulighed for at tage med til en traditionel og stemningfuld midnatsgudstjeneste i den lokale kirke.
Antal dage: 5 dage
Hotel:Ea Hotel Embassy Prag

Priser og afgange

Afrejsedatoer Pr. person Bestil rejsen
22-12-2017 Fra kr. 4499,- Ring til Hafnia Rejser tlf. 59431141 for bestilling af rejsen

Inkluderet i prisen

  • •5-stjernet bus
    •4 nætter på EA Hotel Embassy Prague****
    •1 x brunch (1. dag)
    •4 x morgenmad (2.-5. dag)
    •3 x middag (1. 2. og 4. dag)
    •1 x frokost (5. dag)
    •1 x 4-retters julemiddag (3. dag)
    •Byvandring i Prag med besøg i det jødiske kvarter
    •Besøg på slotsområdet med bl.a. St. Vitus-katedralen
    •Udflugt ud i det blå med panoramatur
    •Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Tillæg og rabatter

  • Tillæg for eneværelse: kr. 1050,-
  • Afbestillingsforsikring kr. 270,- Obl. administrationstillæg kr. 69,-

Program

Rejsen:

1. dag: Ankomst til Prag

Med vores bus sætter vi kursen sydover og tager færgen fra Gedser til Rostock. Vi nyder den store morgenbuffet ombord, inden vi vel ankommet til Tyskland kører sydpå mod den tjekkiske grænse. Undervejs stopper vi og spiser aftenens middag, inden vi kører den sidste strækning mod Prag, hvor vi ankommer til midt på aftenen.


2. dag: Byvandring og julemarked

I dag tager vi med rejselederen på byvandring i Prag. Byen er ikke egnet til store turistbusser, så vi spadserer eller benytter sporvogn som transport rundt i byen. På byrundturen kommer vi forbi rådhuset med Det Astronomiske Ur, og vi ser Teynkirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet. Torvet er omgivet af smukke borgerhuse og palæer i pastelfarver. Vi kommer også gennem det jødiske kvarter med den gamle jødiske kirkegård. Overalt er der smalle brolagte og hyggelige stræder. Karlsbroen har i århundreder bundet Prags to bydele sammen, og selve broen kan dateres tilbage til 1200-tallet. Hele 75 statuer og figurer pryder broen, som er samlingssted for kunstnere, musikere og gadesælgere. Om eftermiddagen har vi tid til at se nærmere på julemarkederne i Prag, som holder åbent hele julen. Her finder du nemt julestemningen blandt traditionelle træboder med håndlavede produkter, pølser, julepunch og andre lokale specialiteter. Vi spiser middag på hotellet om aftenen.

3. dag: Hradcany-slottet, St. Vitus-katedralen og juleaften

Højt hævet over Prag ligger Hradcany-slottet, som vi besøger. Med sporvogn kører vi op mod slotsområdet og går det sidste lille stykke til det gamle kongeslot. Vi kigger ind i den storslåede St. Vitus-katedral med de smukke glasmosaikker. Katedralen er Prags vartegn, og den kan ses på lang afstand. Overfor kirken ligger Det Gyldne Stræde med 16 små huse, hvor der i dag er indrettet butikker. Oprindeligt var husene hjem for alkymister, som forsøgte at fremstille guld. Der betales entré for at gå gennem den smalle gade. Lige udenfor området finder vi Daliburka-tårnet fra 1500-tallet. Fra slotsområdet spadserer vi ned gennem Mala Strana, Prags ældste bydel, til Karlsbroen og videre til området omkring vores hotel og julemarkederne. Måske skal du lige have et par småting på julemarkedet, inden det bliver juleaften.

Juleaften fejrer vi på hotellet med pyntet juletræ, 4-retters julemiddag, hvor hovedretten er andesteg med rødkål, efterfulgt af dessert samt kaffe og småkager. Rejselederen har julesange og -salmer med, og vi hygger os med juleknas. Når vi har slået mave, har du mulighed for at tage til midnatsgudstjeneste i den lokale kirke.


4. dag: Ud i det blå

Vi nyder en stille formiddag med julestemning i byen. Om eftermiddagen kører vi en lille panoramatur ud i det blå i omegnen af Prag, og om aftenen spiser vi middag sammen på hotellet.

5. dag: Hjemrejse

Efter en tidlig morgenmad vinker vi farvel til Prag og kører mod Tyskland. Forbi Dresden og Berlin kommer vi frem til færgen, som sejler os fra Rostock til Gedser. Ombord nyder vi den store middagsbuffet med lune og kolde retter. Vi ankommer til Sjælør Station midt på aftenen.  

Hafnia Rejser er medlem af Rejsegarantifonden og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening. | Log ind
Romfax Webdesign