Helgoland og Friedrichstadt
Priser og afgange
Inkluderet i prisen
- 3 x overnatning i dobbeltværelser
3 x morgenbuffet
3 x frokost
3 x aftensmad
Udflugt til Helgoland
Byrundtur i Friedrichstadt
Kanalrundfart i Friedrichstadt
4-stjernet bus
Rejseleder
Tillæg og rabatter
- Tillæg for eneværelse: Kr. 250,-
- Afbestillingsforsikring: kr. 222,- Årsrejseforsikring: kr. 229,-
- Børnerabat: -
Program
1. dag:
Efter endt opsamling kører vi via Storebæltbroen, over Fyn og Lillebæltsbroen til Jylland. Turen fortsætter ned gennem Jylland, og til Flensburg. Derfra via Husum til byen ved Eiderens udløb – Tönning. Vi indlogeres på Strandhotel Fernsicht, som ligger ved floden Eiderens udmunding i det naturskønne Schleswig-Holstein. Hotellet har restaurant, og alle værelser har bad og toilet. Aftensmad på hotellet.
2. dag:
Morgenmad på hotellet. Derefter sejler vi fra Büsum til Helgoland. Let frokost ombord. Helgolands har særstatus som toldfrit område, til stor gavn for de 1600 indbyggere, der i høj grad lever af salg af billige ure, kikkerter og spiritus. Helgoland er delt op i det lavtliggende Unterland og i Oberlands røde sandstensklippe, der rejser sig brat bagved. Ved ankomst til øen på Unterland, møder vi den hyggelige lille by med butikker og hyggelige huse. Der er trapper fra byen og op til Oberland, hvorfra der er en smuk udsigt over øerne i området, og til det rige fugleliv på øen. Vi sejler retur til fastlandet igen. Kaffe og kage på hjemtur. Aftensmad på hotellet.
3. dag:
Morgenmad på hotellet. Vi besøger Friedrichstadt , som ligger hvor Eideres flyder sammen med bifloden Trene. Byen blev grundlagt i 1621, og er en spændende by med særprægede huse, kirker og kanaler. Vi får en byrundtur og en kanalrundfart. Frokost undervejs. Turen tilbage til hotellet går via Husum – hovedstaden i Nordfriesland. Tid på egen hånd. Aftensmad på hotellet.
4. dag:
Morgenmad på hotellet. Vi forlader Tönning og kører nordpå via Niebüll til grænseovergangen ved Rudbøl. Vi besøger Højer, Gallehus hvor guldhornene blev fundet inden vi kører til Møgeltønder, hvor Schackenborg ligger. Let frokost på Schackenborg slotskro. Efter frokost hjemtur via Lillebælt, Fyn og Storebælt tilbage til Sjælland. Hjemkomst kl. 18:00-19:15.
Opsamling:
| Afgangsby | Afgangstid |
| Højby | kl. 06:55 |
| Nykøbing | kl. 07:05 |
| Vig | kl. 07:20 |
| Asnæs | kl. 07:35 |
| Fårevejle | kl. 07:45 |
| Holbæk | kl. 08:15 |
| Roskilde | kl. 07:45 |
| København - Enghave station | kl. 07:00 |

