Skip to content.

Skirejser, busrejser og busture

Sections
Du er her: Forside » Busrejser » Gøtakanalen og Skærgården
Vitus Rejser
Vitus Rejser - bestil rejsen og Vitus Rejsers katalog hos Hafnia Rejser

Hafnia Rejser er agent for Vitus Rejser - bestil rejsen og Vitus Rejses katalog hos os.

Se et udvalg af de Vitus rejser, der køres med en bus fra Hafnia Rejser

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyhedsbrevet - og modtag Nyheder og tilbud fra Hafnia Rejser

 

Gøtakanalen og Skærgården

Gøtakanalen og Skærgården
Det er en uforglemmelig oplevelse at sejle på Gøtakanalen. Rejsen kombinerer Sveriges største ingeniørbedrift med naturen i skærgården og Tage Andersens vidunderlige have på Gunillaberg. Drømmen om at kunne sejle på tværs af Sverige er mange hundrede år gammel. Det var den danske Øresundstold, der gav svenskerne idéen til at grave og sprænge sig gennem landet. I 1832 var kanalen en realitet. Gøtakanalen har stort set mistet sin økonomiske betydning, men i dag kan vi glæde os over den fantastiske og meget smukke sejltur gennem landskabet. Vi kan også glæde os over et besøg i blomsterkunstneren Tage Andersens fantastiske have på herregården Gunillaberg, hvor kunst, kultur, dyr og planter går op i en højere enhed. Naturen er også nærværende i skærgården. Til tider barsk, til tider blikstille og smuk som intet andet sted på jorden. På denne rejse har vi inkluderet en formiddagsudflugt til skærgården nord for Gøteborg, hvilket er en stor oplevelse uanset vejret.
Antal dage: 4 dage
Hotel:Hotel Scandic Billingen

Priser og afgange

Afrejsedatoer Pr. person Bestil rejsen

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
    3 nætter på Hotel Scandic Billingen***
    3 x morgenmad (2. 3. og 4. dag)
    3 x frokost (1. 3. og 4. dag)
    3 x middag (1. 2. og 3. dag)
    Besøg på Tage Andersens Gunillaberg
    Besøg i Lidköping
    Besøg i Varnhems Kloster
    Sejltur på Gøtakanalen
    Besøg i Karlsborg
    Udflugt til skærgården med besøg på øerne Tjörn og Orust
    Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Tillæg og rabatter

  • Tillæg for eneværelse: Kr. 400,-
  • Afbestillingsforsikring kr. 240,- Obligatorisk administrationstillæg kr. 69,-

Program

1. dag: Gunillaberg
Fra København kører vi til Helsingør, hvorfra vi tager færgen til Helsingborg. Herfra går det gennem de store skove til den lille by Bottnaryd. For nogen år siden erhvervede den danske blomsterkunstner Tage Andersen herregården Gunillaberg lidt uden for byen. Den smukke, gule gård i typisk svensk stil danner rammen om en have- og kunstoplevelse ud over det sædvanlige. I Orangeriet er der ofte koncerter, hovedbygningen rummer en lang række kunstværker, og i haven findes skulpturer, rislende vandløb og frem for alt træer, buske og blomster i vidunderlige arrangementer. I små indhegninger græsser gamle, svenske husdyrracer og er med til at understrege stedets magiske stemning. I disse skønne omgivelser spiser vi frokost. Der bliver selvsagt også tid til at studere haven på egen hånd, inden vi fortsætter rejsen mod Skövde. De næste tre nætter bor vi centralt i Skövde, som er et godt udgangspunkt for udflugter i området. Om aftenen nyder vi hotellets middagsbuffet.

2. dag: Lidköping og Arns Rige
Om formiddagen ser vi nærmere på Lidköping, der ligger i bunden af Sveriges største sø, Vänern. Byen har en meget hyggelig bykerne med gamle træhuse, og der er mange gode indkøbsmuligheder, bl.a. i den tidligere porcelænsfabrik Rörstrand. Lidköping byder desuden på et godt udvalg af restauranter i alle prisklasser. Om eftermiddagen kommer vi gennem Arns rige, kendt fra Jan Guillous romaner om tempelridderne. Vi besøger Varnhems Kloster og ser nærmere på hele klosterkomplekset. Om aftenen spiser vi igen sammen på hotellet.

3. dag: Gøtakanalen
Gøtakanalen forbinder de to store søer Vänern og Vättern og er et af de største byggerier på svensk jord nogensinde. Det tog 58.000 soldater 22 år at grave kanalen ud - med håndkraft! Der er ikke noget at sige til, at Gøtakanalen er en af Sveriges mest beundrede bedrifter. Vi går ombord på båden i Töreboda og sejler til Karlsborg. Sejlturen er uden tvivl rejsens højdepunkt. Stille glider båden, snart gennem tyste skove, snart gennem kanaler så smalle, at man næsten kan klappe hestene på engen. Snart går det over åbent vand og snart gennem en af turens to sluser. Undervejs krydres oplevelsen med en let frokost ombord. Vi er fremme i Karlsborg midt på eftermiddagen, hvor vi har et kort ophold i byen. Hotellet i Skövde rammer vi sidst på eftermiddagen, hvor vi kan slappe lidt af inden aftenens buffetmiddag.

4. dag: Skærgården
Den svenske skærgård er imponerende i al slags vejr. Vi kører ud til øerne Tjörn og Orust, som ligger lidt nord for Gøteborg. Her møder vi et rigtigt skærgårdsmiljø med småbyer, hyggelige fiskerlejer, små øer, skær og holme samt ikke mindst de skønneste landskaber. Vel inde på kysten igen spiser vi frokost, inden vi begiver os sydpå mod Helsingborg og København.

Hafnia Rejser er medlem af Rejsegarantifonden og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening. | Log ind
Romfax Webdesign