Skip to main content
Kom med til

Bornholm – NYT PROGRAM!


Lidt om turen

Bornholm er kontrasternes ø – med de dybe stenbud og dramatiske vandfald i nord, kilometervis af bløde, hvide sandstrande i syd og store, smukke bøgeskove med skovsøer midt på øen.

NYT PROGRAM!

Pris pr. personAfrejsedata:Bestil
Pris fra 4.895,-
Fredag d. 21. juni
Bestil her

Sådan er programmet

Aktiviteterne på de enkelte dage er planlagt på følgende måde:

1 dag:

Kagebord hos Fru Petersen og Hotel Abildgård

Rejsen går via Øresundsbroen til Ystad, hvorfra vi sejler til Rønne.

Ved ankomst til solskinsøen kører vi til Fru Petersens Café i Østermarie, hvor det store kagebord venter. Caféen har til huse i en gammel kirkeskole og er indrettet i nostalgisk klunkehjems-stil. Lagkage, frugttærter og mange andre lækkerier står klar, sammen med kaffe og varm chokolade. Et dejligt første møde med vores ferie-ø.

Herefter går rejsen nordpå, hvor vi indlogeres på Hotel Abildgaard i Sandkås, få meter fra hav, sand og de smukke nordbornholmske klippepartier. Her er restaurant med fantastisk udsigt over Østersøen, udendørs opvarmet pool og hyggelig terrasse.

Alle værelser har tv, wifi og bad/toilet. Kaffe, te og juice ad libitum hele dagen på hotellet. Om aftenen serveres stor aftenbuffet med varierende tema, inklusive øl, vand og husets vine.


2 dag: 

Snogebæk, Dueodde og Torvedag i Svaneke

Dagens udflugt går til den sydlige del af Bornholm.

Med lokalguide ombord i bussen, kører vi fra hotellet, sydpå ad den smukke kystvej, imens vi bl.a. passerer Troldskoven, Helligdomsklipperne og Rø.

Ved frokosttid gør vi holdt i Danmarks smukkeste købstad, Svaneke, hvor der i dag er torvedag. Her er tid på egen hånd til frokost, og til at kigge nærmere på de mangeboder på torvet, med udelukkende hjemmeproducerede / håndlavede ting.

Ud på eftermiddagen fortsætter vi turen igennem Nexø, Snogebæk og Dueodde, Bornholms sydligste punkt, med de smukke sandstrande.


3 dag:

Ertholmene – Christiansø og Frederiksø

18 km nordøst for Bornholm ligger Ertholmene, de maleriske øer Christiansø, Frederiksø og Græsholm, og udgør Danmarks østligste punkt. Ertholmene er et område uden juridisk personlighed, og tilhører hverken en kommune eller en region, men forvaltes af det danske forsvarsministerium og er statsejendom.

Med vores lokalguide går vi tur på øerne, og kan beundre de charmerende gader, den lokale arkitektur og den betagende havudsigt.

Tilbage på Bornholm er der mulighed for, på egen hånd, at gå en tur i Gudhjem. Den smukke havneby ligger op ad en bjergside, og Danmarks eneste bjergby. De mange røgeriskorstene i byen vidner om en tid, hvor røget fisk var et sandt eksporteventyr. Gå en tur og nyd byen, med dens glaspusterier og små hyggelige butikker med kunsthåndværk.


4 dag:

Den bornholmske vest- og nordkyst

Efter morgenmaden pakker vi bussen, og kører ud på de sidste oplevelser på klippeøen for denne gang.

Vi ser nærmere på den vest- og nordlige del af Bornholm, med Hasle, Hellig Peder, Ringebakke bruddene og Vang.

Nordeuropas største borgruin, Hammershus, er et imponerende bygningsværk. Her kan man spadsere rundt mellem de gamle mure og fornemme fortidens drabelige kampe, og føle med fæstningens fanger. Kong Christian d. 4.s datter, Leonora Christine, sad fængslet her sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt, efter en dom for landsforræderi. Deres forsøg på at flygte ned ad de stejle klipper mislykkedes.

På vores videre færd kommer vi forbi et af øens vartegn – Østerlars Rundkirke, som er den ældste og største af Bornholms fire rundkirker. Inde midt på øen ligger den store skov, Almindingen. Her spiser vi frokost, inden vi kører til øens hovedby, Rønne, hvorfra vi sejler retur til Ystad. Via Øresundsbroen til Sjælland.

Hjemkomst først på aftenen.

Alt det praktiske:

Det får du med i prisen:

  • 3 x overnatning i delt dobbeltværelse

  • 3 x morgenmad

  • 2 x frokost (3. og 4. dag)

  • 3 x aftenbuffet

  • Husets vin, øl og vand til aftensmåltiderne, kl. 18-21

  • Stort kagebord m. kaffe

  • Ø-rundture med lokalguide

  • Rundvisning på Ertholmene

  • Kørsel i 4-stjernet turistbus

Særlige tillæg:

  • Tillæg eneværelse: 1.140,-

Bemærk:

  • Husk pas til identifikation i Sverige.

  • Ændringer i rækkefølgen af udflugter kan forekomme.

Bussen kører på følgende tidspunkter:

Tidspunkt:By:
kl. 07:20
Højby
kl. 07:30
Nykøbing Sj.
kl. 07:45
Vig
kl. 08:00
Asnæs
kl. 08:10
Fårevejle
kl. 08:20
Svinninge
kl. 08:40
Holbæk
kl. 09:10
Roskilde
kl. 09:40
København | Valby St.

Skal du med på turen?

Ønsker du at booke et sæde i bussen?
Klik på “Bestil her” og gå direkte til vores booking.