Skip to content.

Skirejser, busrejser og busture

Sections
Du er her: Forside » Busrejser » Berlin Nytår - Show på Friedrichstadt Palast
Vitus Rejser
Vitus Rejser - bestil rejsen og Vitus Rejsers katalog hos Hafnia Rejser

Hafnia Rejser er agent for Vitus Rejser - bestil rejsen og Vitus Rejses katalog hos os.

Se et udvalg af de Vitus rejser, der køres med en bus fra Hafnia Rejser

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyhedsbrevet - og modtag Nyheder og tilbud fra Hafnia Rejser

 

Berlin Nytår - Show på Friedrichstadt Palast

Berlin Nytår - Show på Friedrichstadt Palast
Hold et festligt nytår i Berlin med et forrygende nytårsshow på Friedrichstadt-Palast Theater samt festlig nytårsmiddag på vores populære og centralt beliggende hotel. Tysklands farverige hovedstad, Berlin, er altid garant for en festlig nytårsfejring! Vi byder 2018 velkommen med flot nytårsshow i Friedrichstadt-Palast Theater. Glæd dig til fest og farver, dansere, sangere og artister i verdensklasse, akkompagneret af et stort orkester. Et festligt og flot show til topkarakter! Aftenen fortsætter med flot nytårsbuffet på vores centralt beliggende Hotel Sylter Hof. Vi skal naturligvis også ud og opleve den pulserende metropol på en spændende byrundtur. Nytårsdag har du desuden mulighed for at deltage i et flot ekstraarrangement: Klassisk nytårskoncert i Berliner Philharmonie. Glæd dig til et festligt nytårsbrag med musik, show, god mad og masser af farvestrålende fyrværkeri i hjertet af Berlin!
Antal dage: 4 dage
Hotel:Hotel Sylter Hof

Priser og afgange

Afrejsedatoer Pr. person Bestil rejsen
30-12-2017 Fra kr. 5299,- Ring til Hafnia Rejser tlf 59431141 for bestilling

Inkluderet i prisen

  • 5-stjernet bus
    3 nætter på Hotel Sylter Hof***
    1 x brunch (1. dag)
    3 x morgenmad (2. 3. og 4. dag)
    1 x frokost (4. dag)
    2 x middag (1. og 3. dag)
    1 x nytårsbuffet (2. dag)
    Byrundtur med bus i Berlin
    Nytårsshow på Friedrichstadt Palast
    Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Tillæg og rabatter

  • Tillæg for eneværelse: 525,-
  • Afbestillingsforsikring: kr. 300,-

Program

1. dag: Mod Berlin

Vi sejler fra Gedser til Rostock, og ombord nyder vi godt af den lækre og inkluderede brunch. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Berlin og vores populære stamhotel Sylter Hof, som ligger meget centralt nær Europacentret og Kurfürstendamm, hvor der altid er leben. Efter ankomst har vi et par timer på egen hånd til at udforske byen. Når vi har samlet appetit, mødes vi igen på hotellet til en hyggelig middag.

2. dag: Byrundtur, Nytårsshow og Nytårsaften
Efter morgenmaden tager vi på den store, spændende byrundtur med vores egen 5-stjernede bus og rejseleder. Her skal vi se nærmere på mange af Berlins seværdigheder: De nordiske ambassader, Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen med den flotte glaskuppel, Potsdamer Platz med fantastiske bygninger, Museumsøen, Kurfürstendamm med Gedächtniskirche, domkirken og meget mere. Henad eftermiddagen tager vi til Friedrichstadt-Palast Theater, hvor vi skal opleve det flotte nytårsshow. Glæd dig til fest og farver, dansere, sangere og artister i verdensklasse akkompagneret af et stort orkester. Opsætningens lys og lyd tager næsten pusten fra en. Et festligt og flot show til topkarakter!
Nytårsaften fejrer vi på Hotel Sylter Hof. Her får vi serveret en flot nytårsbuffet, og bagefter er der festlig musik og dans. Vi skåler 2018 ind med et glas sekt, inden det måske er tid til at blande sig med berlinerne på gader og stræder. Ved årsskiftet brager nytårsfyrværkeriet overalt i Berlin, og himlen oplyses af raketter i alle regnbuens farver.

3. dag: På egen hånd eller nytårskoncert
Vel ankomne i år 2018, tager vi det med ro. Om formiddagen har vi god tid til at slappe af, spise sen morgenmad eller opleve mere af byen på egen hånd. Om eftermiddagen har du mulighed for at deltage i en flot nytårskoncert med klassisk musik af Léhar, Strauss og Grieg. Om aftenen mødes vi til middag på hotellet. 
Ekstraarrangement: Nytårskoncert i Berliner Philharmonie
Klassisk nytårskoncert, som byder på valsemusik, polka og anden skøn musik fra Holbergs tid. Koncerten finder sted i Berliner Philharmonie i Herbert von Karajan Strasse, og musikken spilles af Festival Orchestra Berlin, ledet af dirigent Stefan Bevier. 

4. dag: Hjemrejse
Først på formiddagen sætter vi kursen mod Rostock, hvor vi afslutter vores festlige rejse med en god frokostbuffet inklusive øl, vin og vand ad libitum på færgen. Vi ankommer i København henad aftenen.

Hotel:
Vi bor på det 3-stjernede Hotel Sylter Hof, som ligger bedst tænkeligt: Tæt ved Wittenberger Platz, det store indkøbsmekka KaDeWe, Europacentret og den spændende shoppinggade Kurfürstendamm. Man kan gå til det meste, så mere centralt kan man næsten ikke bo.

Rigtig pæne værelser med tv, telefon, sikkerhedsboks, aircondition og badeværelse med badekar og hårtørrer. Eneværelserne er små, men på udvalgte rejser har du mulighed for at bestille et dobbeltværelse som eneværelse (ej på nytårsrejsen). Hele hotellet er renoveret inden for de sidste par år og har bar, elevator og WiFi mod betaling. Der er restaurant på hotellet og mange gode spisemuligheder i nærheden. 

Hafnia Rejser er medlem af Rejsegarantifonden og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening. | Log ind
Romfax Webdesign